Da jeg var lille kunne jeg altid godt lide at hoppe rundt i vandkanten, når vi var på stranden. Jeg synes det var noget af det sjoveste, at nå at løbe ind, inden bølgerne kom og skyllede ind over tæerne. Jeg kunne også godt lide at se, hvor lange beskeder jeg kunne nå at skrive i sandet, inden at det blev skyllet væk igen. Nogle gange kunne de ende med at blive ret lange, men så sekundet efter, er de væk igen. For som man siger, så sletter havet alle spor. Det er nu nogle gode minder at have, som man kan tænke tilbage på, når man synes det hele er lidt øv. Barndommen var nu en god tid.
